Kontakt Halibut ApS på
Telefon: 23 90 54 00
En af det ting man støder ind i når man bruger Google meget er, at et ord kan have mange betydninger. For eksempel når man skal finde dokumentation på funktionen 'next' i PHP. Hvis man bare skriver 'next' i Googles søgefelt kommer der ca. 2.5 milliarder hits, alt fra film og bøger til NeXT computer.
Næste skridt er at tilføje 'PHP' til søgningen og skriver 'PHP next' i Googles søgefelt. Nu går det straks meget bedre. Henvisningen til PHP manualen om 'next' er nummer 1. Grunden til at det virkede meget bedre med 'PHP' i søgningen er, at vi nu fortalte Google i hvilken kontekst vi ledte efter ordet 'next'. Vi kan også lede efter ordet 'next' i konteksten 'Perl' eller 'JavaScript' ved at skrive 'perl next' eller 'javascript next'.

Så alt er godt - bortset fra at man skal skrive 'PHP' hver gang man laver en søgning.

Halibut Quero

Det er så her Halibut Quero kommer ind. Vi har lavet en side, hvor man kan indtaste sin kontekst i form af en række ord, f.eks. 'PHP' eller 'JavaScript'. Man kan bruge mange af Googles søgekommandoer som '-ord' for at udelukke 'ord', '+ord' for at 'ord' skal være på siden, '"ord1 ord2"' for at teksten "ord1 ord2" skal være på siden, 'site:' for begrænse søgningen til et bestemt site eller land samt 'inurl:' for at søgeorderne skal være i selve URL'en.

Man kan lave en kompleks kontekst til at definere 'PHP' ved at bruge '-job' så man har gruppen 'PHP' med termerne:
    PHP
    -job


Quero findes på siden projects.halibut.dk/quero.

Være opmærksom på at Quero gemmer din opsætning i en cookie på din computer, så cookies skal være slået til samt at opsætningen kun findes på netop den computer. Til gengæld er Quero klar når du går ind på siden og det er fuldstændigt anonymt.

Så prøv den :-)